Handels- og abonnementsbetingelser
Gældende fra 1. september 2025
Indhold
- Generelt
- Aftalen
- Support
- Tjenester og funktioner
- Sikkerhed og koder
- Ændringer af handels- og abonnementsbetingelser samt priser
- Betaling og fakturering
- Aftalens overdragelse
- Keyword tildeling, ændring og sletning
- Kundens data
- Kundens misligholdelse
- Tyverispærring
- Opsigelse
- Ansvar
- Ejendomsret
- Tvister
- Værneting
- Ikrafttrædelse
1. Generelt
JustSMS.dk/Messages.dk fungerer som udbyder af SMS-gatewaytjenester. Kundens brug af SMS-gateway formidles gennem JustSMS.dk/Messages.dk. Levering sker via mobilnettet i Danmark samt i mere end 180 andre lande.
En SMS-gatewayaftale med JustSMS.dk/Messages.dk giver kunden adgang til at sende SMS-beskeder til slutbrugere i over 180 lande samt modtage SMS i Danmark og fra mere end 16 andre lande. Kunden kan til enhver tid benytte de tjenester og funktioner, der er knyttet til den valgte SMS-løsning.
2. Aftalen
Aftalen indgås mellem kunden og JustSMS.dk/Messages.dk. Parternes aftale består af nærværende abonnementsbetingelser og de til enhver tid gældende priser. Kunden hæfter for alt forbrug leveret i henhold til aftalen. Kun myndige personer kan indgå aftale med JustSMS.dk/Messages.dk.
Aftalen indgås ved, at kunden bestiller via JustSMS.dk samt Messages.dk eller gennem en forhandler og accepterer abonnementsbetingelserne.
Ved tilmelding forpligter kunden sig til at overholde abonnementsbetingelserne og afgive nødvendige oplysninger, herunder navn/firmanavn, adresse, CPR-/CVR-nummer, e-mailadresse og mobilnummer. Kunden har pligt til straks at meddele ændringer af adresse, e-mailadresse eller mobilnummer via kontrolpanelet, e-mail eller telefon. JustSMS.dk/Messages.dk kan, hvis nødvendigt, kræve fremsendelse af bopælsattest og/eller billedlegitimation.
Hvis kunden af tekniske årsager ikke kan tilsluttes JustSMS.dk/Messages.dk, eller hvis JustSMS.dk/Messages.dk efter kreditvurdering ikke ønsker at opretholde aftalen, kan aftalen annulleres med øjeblikkelig virkning.
Efter tilmelding modtager kunden en velkomstmail/SMS med brugernavn og adgangskode til kontrolpanelet samt de nødvendige oplysninger for at anvende SMS-tjenesten.
Kunden er berettiget til at fortryde aftalen inden for 14 dage efter bestilling og modtagelse af ordrebekræftelse/faktura. Fortrydelsesretten bortfalder dog, hvis kunden tager tjenesten i brug. Kunden accepterer samtidig, at hvis JustSMS.dk/Messages.dk påbegynder levering inden fortrydelsesfristens udløb, ophører fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens §18, stk. 4. Forudkøbte SMS-pakker kan ikke fortrydes.
JustSMS.dk/Messages.dk kan fastsætte et kreditmaksimum baseret på kundens forhold. Overskrides kreditmaksimum, skal kunden straks stille sikkerhed i form af depositum eller tilsvarende. Manglende sikkerhedsstillelse kan medføre opsigelse af aftalen med øjeblikkelig varsel.
Kunden accepterer at modtage meddelelser fra JustSMS.dk/Messages.dk via e-mail og SMS. Kunden er ansvarlig for at oplyse korrekte kontaktoplysninger.
Ved afsendelse af SMS til udlandet gælder JustSMS.dk/Messages.dks priser og vilkår for de enkelte mobilnet. Oplysninger findes i kontrolpanelet eller ved henvendelse til kundeservice.
SMS-gateway må ikke anvendes til:
- Pornografisk eller erotisk indhold
- Henvisning til tjenester eller numre med seksuelt/erotisk indhold
- Kontaktformidling med seksuelt formål
- Beskrivelser af vold
- Indhold uegnet for børn under 16 år
- Spil, konkurrencer eller lignende i strid med gældende lovgivning
- Adgangskoder eller tegn, der giver adgang til ovennævnte tjenester
- Overtrædelse af gældende regler i rammeaftalen
- Videresalg uden særskilt aftale
Der kræves ikke minimumsforbrug, men kontoen skal holdes aktiv ved udsendelse af mindst 10 SMS pr. måned. Manglende aktivitet medfører et administrationsgebyr på 19,00 kr. pr. måned.
JustSMS.dk/Messages.dk kan indskrænke eller ændre kundens brug af tjenester af sikkerheds- eller driftsmæssige hensyn.
3. Support
JustSMS.dk/Messages.dk udbedrer fejl inden for rimelig tid efter kundens henvendelse. Support kan ske via e-mail til mail@JustSMS.dk eller mail@messages.dk.
Ved fejl uden for JustSMS.dk/Messages.dks kontrol (fx hos anden operatør) videregives fejlmeldingen. Hvis fejlen skyldes kundens forhold, kan der opkræves op til 1.500 kr. for fejlsøgning.
4. Tjenester og funktioner
Kunden har via kontrolpanelet adgang til en gratis fakturaoversigt, hvor der er specificeret, hvad kunden er blevet opkrævet for. Kunden kan også hente en detaljeret liste over afsendte SMS’er med oplysninger om dato, klokkeslæt, modtager, eventuelle overtakseringsbeløb og leveringsstatus.
Forbrugsoplysninger opdateres løbende. Der kan dog forekomme mindre forsinkelser i opdateringen.
En SMS kan maksimalt indeholde 160 tegn. Mange nyere telefoner understøtter sammenkædede SMS’er, så længere beskeder kan sendes. Disse opdeles i segmenter á 153 tegn, og kunden opkræves for det samlede antal segmenter.
SMS’er med informationer fra JustSMS.dk/Messages.dk opkræves ikke. Disse betragtes som en gratis service.
5. Sikkerhed og koder
Ved indgåelse af aftalen modtager kunden et brugernavn og adgangskode, som skal opbevares forsvarligt.
Hvis en tredjepart uberettiget får kendskab til brugernavn eller adgangskode, eller hvis kunden har mistanke om misbrug, skal kunden straks kontakte JustSMS.dk/Messages.dk for spærring af kontoen. Når spærringen er registreret, udsendes nye loginoplysninger hurtigst muligt.
Kunden hæfter for ethvert tab som følge af uberettiget brug af kontoen, indtil spærring er registreret hos JustSMS.dk/Messages.dk.
Af sikkerhedsmæssige årsager udleverer JustSMS.dk/Messages.dk ikke loginoplysninger telefonisk. Disse fremsendes kun til den registrerede e-mailadresse eller mobilnummer.
6. Ændringer af handels- og abonnementsbetingelser samt priser
De til enhver tid gældende betingelser og priser fremgår af JustSMS.dk samt Messages.dk og kan oplyses af kundeservice.
Alle priser er angivet i danske kroner ekskl. moms og inkl. levering.
Ændringer varsles normalt 30 dage før ikrafttrædelse via www.JustSMS.dk og kontrolpanelet. Prisnedsættelser eller ændringer til fordel for kunden kan dog gennemføres uden varsel. SMS-priser kan ændres med dags varsel.
7. Betaling og fakturering
Kunden opkræves i henhold til den gældende prisliste. Betaling forfalder på den dato, der fremgår af fakturaen. Ved forsinket betaling tilskrives morarenter på 2,75 % pr. påbegyndt måned samt et rentegebyr på 100 kr. pr. rykker. Ved overdragelse til inkasso kan der opkræves yderligere kompensationsgebyr i henhold til renteloven.
Betaling kan ske via bankoverførsel eller kortbetaling gennem Stripe.coms sikre system. Offentlige virksomheder kan afregne via elektronisk faktura efter aftale.
Tjenesten spærres ikke umiddelbart ved overskridelse af betalingsfristen, men først efter anden rykker. Der kan opkræves gebyr for genåbning.
Kunden kan indsætte beløb på sin konto via kontrolpanelet. Aftalen kan genåbnes, når gælden er betalt.
Er betaling ikke modtaget senest 14 dage efter spærring, kan JustSMS.dk/Messages.dk ophæve aftalen uden varsel.
Kunden er ansvarlig for at sikre dækning på det anvendte betalingskort. Afviste transaktioner kan medføre ophævelse af aftalen uden varsel.
Konti, der har været inaktive i mere end tre måneder, kan lukkes. Kunden modtager i så fald en opgørelse og har 14 dage til at genåbne abonnementet ved betaling af udestående beløb.
8. Aftalens overdragelse
Kunden må ikke videresælge JustSMS.dk/Messages.dks tjenester, medmindre dette er skriftligt aftalt eller kunden har en Reseller-konto.
Kunden kan ikke overdrage aftalen til tredjemand uden skriftligt samtykke fra JustSMS.dk/Messages.dk. Dette kan betinges af, at kunden betaler udeståender, og at den nye kunde stiller sikkerhed og betaler et eventuelt overdragelsesgebyr.
9. Keyword tildeling, ændring og sletning
Keywords tildeles efter først til mølle-princippet. Ændringer af keywords er ikke muligt. Et keyword skal slettes og eventuelt oprettes på ny, hvis det er ledigt.
10. Kundens data
Kundeoplysninger videregives ikke til tredjemand.
Ikke-offentligt tilgængelige oplysninger afgivet til JustSMS.dk/Messages.dk behandles fortroligt og anvendes kun til fakturering, kreditvurdering samt eventuel meddelelse til kreditoplysningsbureauer.
Kunden kan ændre sine registrerede data via kontrolpanelet, dog ikke brugernavnet. Kunden accepterer, at oplysningerne indgår i JustSMS.dk/Messages.dks kundekartotek og kan bruges i markedsføring. JustSMS.dk/Messages.dk kan anvende hele leverancen som reference, herunder logo, firmanavn, webadresse og beskrivelse af projektet.
11. Kundens misligholdelse
JustSMS.dk/Messages.dk kan uden varsel ophæve aftalen ved væsentlig misligholdelse, herunder:
- Manglende betaling
- Manglende opdatering af oplysninger
- Insolvens eller betalingsstandsning
- Manglende sikkerhedsstillelse
- Kreditvurdering, der viser væsentlig risiko
- Chikane mod JustSMS.dk/Messages.dk eller medarbejdere
- Overtrædelse af rammeaftalen
Spærring kan ske uden varsel. Rettes forholdene, kan adgang genåbnes mod gebyr.
Betalingsmisligholdelse kan indberettes til kreditoplysningsbureau.
Restancer skal betales, før ny aftale kan indgås.
12. Tyverispærring
Kunden skal straks kontakte JustSMS.dk/Messages.dk ved mistanke om misbrug eller tyveri af loginoplysninger.
Kunden hæfter for forbrug, indtil spærring er registreret.
13. Opsigelse
Årsabonnementer skal opsiges senest 30 dage før periodens udløb. Månedlige og kvartalsvise abonnementer opsiges senest sidste hverdag inden periodens udløb.
Opsigelse skal ske skriftligt. Kunden hæfter også for ekstraservices, som skal opsiges særskilt.
Forudbetalte beløb refunderes ikke.
Manglende betaling udgør ikke en opsigelse. Opsigelse skal ske skriftligt.
14. Ansvar
JustSMS.dk/Messages.dk hæfter ikke for fejl eller nedbrud, som skyldes andre operatører.
JustSMS.dk/Messages.dk er ikke ansvarlig for indirekte tab, driftstab, tab af data eller følgeskader.
Afbrydelser eller ændringer, som vurderes nødvendige af tekniske, driftsmæssige eller vedligeholdelsesmæssige hensyn, fritager JustSMS.dk/Messages.dk for ansvar.
Der tages forbehold for tryk- og skrivefejl.
JustSMS.dk/Messages.dk er fritaget for ansvar ved force majeure, herunder brand, krig, strejke, lockout, naturkatastrofer eller myndighedspåbud, som ikke kunne forudses.
15. Ejendomsret
De af JustSMS.dk/Messages.dk leverede løsninger giver kun brugsret. Løsningerne må ikke kopieres, videresælges eller overdrages uden skriftlig accept. Ejendomsretten til udviklede løsninger tilhører JustSMS.dk/Messages.dk.
16. Tvister
Klager skal indsendes skriftligt til:
JustSMS.dk/Messages.dk
en del af Innowise ApS
Kommandantvej 20, 1. th
4700 Næstved
CVR: 42354384
JustSMS.dk/Messages.dk træffer afgørelse inden for 3 måneder. I særlige tilfælde kan behandling tage op til 6 måneder.
Tvister afgøres efter dansk ret med Sø- og Handelsretten i København som værneting i første instans.
17. Værneting
Kunden erklærer sig bekendt med de generelle handelsbetingelser. JustSMS.dk/Messages.dk forbeholder sig ret til at ændre betingelser uden varsel, dog varsles væsentlige ændringer normalt 30 dage før ikrafttrædelse.
18. Ikrafttrædelse
Disse betingelser træder i kraft den 1. september 2025.